Betingelser
Booking
Stande kan reserveres via vores hjemmeside – følg ovenstående link Lej en stand – eller ved at kontakte os i butikken eller telefonisk. Betaling finder sted i butikken eller via mobilepay.
Pris
Priserne som står på hjemmesiden er inkl. moms
Kommision
Kommissionen er 15 % og dette vil automatisk blive fratrukket det samlede salg inden fortjenesten vil blive udbetalt til lejeren af standen. Hvis man bruger Zellr-appen, vises salgsbeløbet før kommissionen er fratrukket i saldoen.
Husk at hvis du køber varer fra din saldo eller hvis standleje betales over saldoen, kan du ikke helt regne med beløbet der vises i din app. De 15% kommission skal altid fratrækkes dit samlede salg før køb/standleje trækkes. Er du i tvivl om hvad du reelt har til gode, så kontakt os.
Erhverv
Hvis man som lejer af en stand påtænker at drive forretning via standen, er man selv ansvarlig for at indberette korrekte oplysninger til skat. Børnestanden vil gerne have oplyst ved booking, hvis man er en momsregistreret virksomhed.
Lejeperioden starter
Når du har booket en stand, kan du sætte din stand op dagen før din lejeperiode starter. Dette kan man gøre fra klokken 16.00 mandag til fredag og fra klokken 13.00 lørdag og søndag. Man kan dog med fordel komme lidt tidligere og hænge tøj på bøjler, sætte prismærker på mv.
Børnestanden kan uden varsel leje en stand ud til en anden, hvis man uden forudgående aftale ikke har stillet sine varer op i løbet af den første dag i lejeperioden, og man kan således ikke få refunderet betalingen for standen. Det er derfor vigtigt at give besked, hvis man er forhindret i at opsætte standen ved lejeperiodens start.
Man har pligt til at blive indenfor egen stand, og man må ikke flytte på standene eller fastgøre ting på standen uden aftale. Sørg for at dine varer står sikkert på standen, og at der ikke er risiko for at varerne falder ned.
Som udgangspunkt skal man kun medtage varer der kan stå på selve standen. Har man større ting der ikke kan stå på standen, skal man kontakte butikken inden man tager det med, så vurderer vi om vi har plads i stortingsafdelingen. På grund af den begrænsede plads, kan det dog ikke altid garanteres at vi har plads.
Det er ligeledes vigtigt, at du sørger for at Børnestandens prismærkater er påsat korrekt på dine varer – brug gerne manillamærker eller lignende til dette. Varer som mangler prismærkater vil blive hængt/lagt op på “Lost&Found” – man står selv til ansvar for at finde sine ting på denne hylde. Børnestanden opbevarer glemte sager/varer uden priser i 30 dage, herefter tilfalder de Børnestanden, som frit kan donere eller sælge dem videre.
Sikring af dine vare
Alarmer kan lånes ved kassen. Det anbefales kun at bruge dem til vare over 50 kr. Personalet er årvågen over for butikstyve, men man har sine varer i butikken på eget ansvar. Børnestanden kan ikke stilles til ansvar for stjålne, tabte eller ødelagte varer. Børnestanden er ydermere ikke erstatningspligtig ved brand – og vandskade. Hvis der enten skulle opstå brand, vandskader eller blive stjålet nogle varer, kan din indboforsikring muligvis dække dit tab – kontakt dit forsikringsselskab for flere informationer.
Vi har overvågning og ser gerne optagelserne igennem, men vi kan ikke garantere at vi har mulighed for at se mange dages overvågning igennem, da dette vil tage mange timer. Det er derfor vigtigt at man kommer regelmæssigt og tjekker op på sin stand.
Varebetingelser og Ejendomsret
Som lejer af standen er man alene ansvarlig for at have uindskrænket ejendomsret og ret til at sælge varerne på standen, og det er ikke tilladt at sælge ulovlige kopivarer, sikkerhedskompromitterende varer, tobak, alkohol, fødevarer, våben, fyrværkeri, pornografisk materiale eller andet, som vores personale vurderer upassende.
Vi ønsker ikke at have varepartier købt fra Wish, Ebay osv. med henblik på videresalg i Børnestanden. Overtrædelse af ovenstående vil medføre bortskaffelse af disse varer og effekter uden varsel eller erstatningspligt.
Børnestandens personale har desuden ret til at afvise eller bortskaffe varer, som vurderes skadelige for butikkens standard, som f.eks. beskidte, slidte, ildelugtende eller uhygiejniske varer samt varer der er tilbagekaldt fra producenten.
Opfyldning og orden på standene
Du kan låne et ubegrænset antal af bøjler til din stand, så dit tøj hænger pænt. Som lejer af standen er man som udgangspunkt selv ansvarlig for sin stand. Vi anbefaler at man kommer forbi minimum en gang om ugen og rydder op, og og du er velkommen til at fylde din stand op med varer, så ofte som du ønsker. Dog vil Børnestanden så vidt som muligt sørge for, at der er ryddet op på alle stande og lægge tøj eller andet på plads. Prismærker må ikke klistres direkte på tøjet, da det let falder af, hvorefter det ikke vides hvem varen tilhører. Der kan tilkøbes manillamærker med tråd i butikken, ellers er det også tilladt at lave lignende løsninger hjemmefra.
Vi anbefaler at man max hænger mellem 25 og 35 bøjler på en stand, for at den virker overskuelig. En overfyldt stand ser rodet ud og sælger ikke. Personalet hjælper meget gerne med at vejlede og komme med gode råd.
Varer uden prismærker
Hvis en vare mister sit prismærke eller bliver fundet i butikken efter lejen af standen er ophørt, vil den blive placeret på standen med “Lost&Found”. Det er derfor vigtigt, at man som lejer af standen holder øje med den stand, hvis der skulle dukke noget “kendt” op – også selvom ens lejeperiode er ophørt, da det ofte er i efterlejeperioden at tingene vil dukke op – som regel når andre standlejere lukker deres stande ned.
Fundne varer uden prismærker på opbevares i 30 dage, hvorefter varerne tilfalder Børnestanden, som frit kan donere, bortskaffe eller sælge dem.
Ændring af priser &- eller udsalg på standen
Man er velkommen til at holde udsalg på sin stand, du skal dog informere personalet herom så udsalget kan registreres i kassesystemet. Ligeledes skal det informeres når udsalget skal ophøre. Rabatskilte gives ved kassen.
Ønsker man at ændre prisen på enkelte varer, anbefales det at man laver nye prismærker. Personalet kan vurdere et prismærke til at være ugyldig, hvis prisen blot er streget over – dette er af sikkerhedsmæssige årsager.
Husk at man selv er ansvarlig for at fjerne rabatten fra sin stand, når man lukker standen ned, da man ellers risikerer at køre videre med samme rabat ved evt. ny standlejeperiode.
Fortrydelsesret og Reklamation
Når du reserverer en stand i Børnestanden, har du 14 dages fortrydelsesret. Hvis du fortryder en reservation, skal du møde op i butikken, og du vil derefter kunne få dine penge udbetalt. Vær dog opmærksom på, at denne fortrydelse skal ske 14 dage inden påbegyndelsen af lejen af din stand.
Hvis din lejeperiode starter indenfor 14 dage fra booking starttidspunktet, bekræfter du hermed at frasige dig fortrydelsesretten. Hvis der er mindre end 14 dage indtil din lejeperiode begynder, kan du ikke fortryde din reservation og er derfor ikke berettiget til at få refunderet betalingen for din standleje.
Man kan ikke fortryde/returnere eller reklamere over en vare købt i butikken. Varen er købt som beset, og man er selv ansvarlig for at se varen efter for fejl og mangler. Børnestanden har ikke pligt til at refundere penge for varer der viser sig at være defekte. Vi anbefaler at man afprøver elektroniske varer inden køb – personalet vil gerne være behjælpelige – dog kan det ikke garanteres at butikken ligger inde med de korrekte batterier, pærer mv. Køb af ikke-testede varer vil derfor være på eget ansvar.
Børnestanden kan heller ikke holdes ansvarlig for eventuelle fejlmærkninger af størrelser mv. fra sælgers side.
Køber man varer via sociale medier, er det vigtigt at man får hentet sine varer inden for 14 dage, for derefter frafalder returretten ved eventuelle fejl og mangler. Det er ligeledes købers eget ansvar at tjekke varen igennem, inden man forlader butikken når man henter sine onlinekøb. Så snart varen har forladt butikken, har man ikke længere returret.
Får man tilsendt sine varer er man forpligtet til at reklamere over fejl og mangler samme dag som pakken hentes. Derefter mister man klageretten.
Lejeperiode slutter
Når lejeperioden slutter, skal din stand være tømt senest klokkemn 16 på hverdage og klokken 13 i weekenden – medmindre der aftales andet. Vi tilbyder også at nedpakke din stand for dig, for et engangsbeløb (100 kr).
Er standen ikke tømt rettidigt, vil Børnestanden pakke varerne ned, hvilket koster et administrationsgebyr på 150 kr, uden aftale. Beløbet kan fratrækkes dit salg. Varerne vil blive opbevaret i max. 1 uge, hvis ikke andet aftales. Hvis varerne ikke bliver afhentet tilfalder de Børnestanden.
Udbetaling af dit overskud
Børnestanden udbetaler 85 % af det samlede salg til dig. Udbetalingen vil ske via en bankoverførsel efter endt leje af standen. Du skal underskrive en udbetalingserklæring ved nedlukning af standen, hvor du skal angive kkonto- og registreringsnummer, og herefter vil udbetalingen blive sendt til revisor den førstkommende onsdag, hvorefter der vil gå 1-5 bankdage, før pengene vil gå ind på din konto. Anmodning om udbetaling skal ske senst 90 dage efter endt standleje – ellers tilfalder indtjeningen Børnestanden.
Man vil til enhver tid i sin lejeperiode kunne bede om udbetaling af sit indestående ved fremmøde i butikken efter førnævnte procedure.
Af sikkerhedsmæssige årsager ligger Børnestanden ikke inde med store summer kontanter, og det vil derfor ikke være sikkert at pengene vil kunne udbetales kontant efter ønske.
Der kan heller ikke udbetales via mobilepay.
Bemærk: har du købt varer og betalt med dit indestående, eller har du fået trukket standleje fra din saldo, kan du ikke længere lave beregningen med at fratrække de 15% fra den saldo, du kan se i Zellr-appen.
Fortrolighedspolitik
Forretningen forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Forretningen vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredjepart – medmindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Forretningen vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.